‘Margrete I’ af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Det smukke poetiske sprog gør sig godt sammen med den storslåede historiske fortælling om en markant kvindeskikkelse…

Jeg har ikke læst om Margrete I, siden jeg var historiestuderende. Dengang var det de konkrete fakta om en turbulent periode i Danmarkshistorien behandlet i forskellige faglitterære tekster og værker, som jeg pløjede mig igennem. Personligt synes jeg altid, det er interessant, når forfattere kaster sig over historiske personer. Hvilken vinkel anlægges der? Er det muligt for forfatteren at være tro mod både de historiske fakta og den tidsperiode, som den historiske person levede i? Eller tager forfatteren sig så mange litterære friheder, at fremstillingen bliver utroværdig for læseren? I hvert fald for den læser, der (som jeg!) har nørdbrillerne på.

Truslen mod de nordiske riger
I ‘Margrete I’ følger vi Margrete, datter af Valdemar Atterdag, fra barndommen på Vordingborg Slot. Som 10-årig sendes Margrete til Norge for at blive gift med den norske kong Håkon. Med det nye liv i Norge mærker hun straks fra ankomsten det pres og det ansvar, som hviler på hendes skuldre. Det forventes, at Margrete føder en arving for at sikre båndene mellem de nordiske riger, som blandt andre er truet af de stærke Mecklenburgere i syd. Håkon lader dog Margrete leve en nogenlunde sorgløs tilværelse gennem flere år, men da hun føder sønnen Oluf, og Håkon dør, er det tid til, at Margrete for alvor træder i karakter.

Kalmarunionen
Det skorter ikke på både interne stridigheder og udefrakommende trusler, som Margrete må forstå at begå sig i som værge for sin unge søn. Det lykkes Margrete at få valgt Oluf til konge af Danmark, og på hans vegne samler hun som bekendt Norden i Kalmarunionen. Det hele er historie, som man siger, og kender man lidt til den i forvejen, er der ikke noget, der overrasker.

Sprog og stil
I ‘Margrete I’ formår Anne Lise Marstrand-Jørgensen at jonglere med både de historiske fakta og personfremstillingen på en måde, så jeg bestemt accepterer præmissen. Men uanset, om man som læser går op i behandlingen af de historiske fakta eller ej, er det sproget, der efter min mening, gør ‘Margrete I’ til en stor læseoplevelse.

Sproget er nærmest poetisk og sammen med den rytme, som Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver frem, bliver sproget helt utroligt smukt. Det gør sig rigtig godt sammen med den storslåede fortælling om en af Danmarkshistoriens markante kvindeskikkelser.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Margrete I
599 sider
Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2020