Harry Hole er mere slidt end nogensinde før – er fortællingen om ham ved at være det samme?!
Bog nr. 12 i serien! Så blev det tid til 12. bog i Jo Nesbøs serie om den udfordrede og efterhånden både fysisk og psykisk slidte Harry Hole. Den første bog fra serien, som jeg læste, var den vanvittigt spændende og uhyggelige Snemanden (2007). Jeg husker det som en helt særlig læseoplevelse, og min begejstring blev ikke mindre, da det gik op for mig, at Snemanden rent faktisk var nummer 7 i en serie, og at jeg bare kunne skynde mig at få indkøbt de foregående 6 bøger og forberede mig på et pænt antal søvnløse nætter.
Handling og komposition: Ved Knivs begyndelse må man spørge sig selv, om Harry Hole på nogen måde kan synke lavere. Svaret herpå er, at ja – det lykkes ham faktisk! Harry er endnu engang fanget i alkoholtågerne, Rakel har smidt ham ud, og han har ikke en krone på lommen. Derfra går det kun nedad, og det går stærkt. Jeg skal selvfølgelig ikke spoile handlingen, men kan kun sige, at romanen har den fuldstændig klassiske Jo Nesbø’ske opbygning med hurtige skift fra scene til scene, små hints om det ene og andet undervejs og den typiske legen kispus med læseren, hvor vi aldrig med sikkerhed ved, hvem der er ven, og hvem der er fjende.
Som så mange andre har jeg holdt af Harry Hole fra allerførste færd: Jeg har lidt med ham, følt med ham, været irriteret på ham og draget et lettelsens suk, hver gang han klarede sig ud af selv den vanskeligste knibe. Når det er sagt, må jeg også indrømme, at jeg synes, Jo Nesbø har kogt lige vel rigeligt suppe på ’Harry Hole-pøsepinden’. Efter min mening var Panserhjerte én af de allerbedste i serien, men herefter er det gået stødt ned ad bakke.
Kan han blive ved? Jeg elsker Jo Nesbøs skrivestil: Hans finurlige karakterer og hans evne til at lave både miljø- og karakterbeskrivelser, der står så skarpt, at det er umuligt ikke at lade sig rive med som læser. Det formår Jo Nesbø også i Kniv, hvor vi fx møder en gammel og meget uhyggelig kending – nærmere bestemt Svein Finne, som nogen måske vil huske fra Tørst. Meeen… handlingen er simpelthen FOR fantastisk og bliver for mig decideret utroværdig. Den skarpe læser vil med rette kunne spørge, om ikke altid handlingen (og karaktererne for den sags skyld) har været utroværdig og for fantastisk i alle bøgerne om Harry Hole. Svaret herpå er et ubetinget jo! Den gode læseoplevelse vil dog oftest afhænge af, at man som læser kan acceptere og lade sig opsluge af det miljø og de karakterer, som en fortælling omhandler – urealistiske eller ej. Problemet for mig er, at det desværre ikke længere er muligt for mig med denne serie: Harry Hole er simpelthen blevet FOR slidt, plottet FOR utroværdigt og Harrys løsninger på problemerne FOR fantastiske.
Men selvfølgelig skal du læse Kniv, hvis du, som jeg, har elsket Harry Hole fra første færd. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig, og det er også derfor, jeg svinger mig op på 4 bookdrops, selvom jeg ret beset ikke mener, at romanen fortjener det. Vil jeg læse efterfølgeren, hvis/når Jo Nesbø udgiver den næste Harry Hole-krimi? Selvfølgelig – helt uden tvivl!
Jo Nesbø
Kniv
503 sider
Modtryk, 1. oplag, 2019
No Comments