Tankevækkende politisk thriller om Christiansborg bag facaden…
Jeg stiftede oprindeligt bekendtskab med Kongekabale helt tilbage i 2004, da den blev filmatiseret med Anders W. Berthelsen i hovedrollen som journalisten Ulrik Torp. Jeg husker filmen som virkelig spændende; en gedigen thriller med en glimrende Søren Pilmark i skurkerollen. Bogen har jeg dog først fået læst nu, hvor den blev genoptrykt i forbindelse med, at Niels Krause-Kjærs nyeste politiske thriller, Mørkeland, er udkommet. Det var tilpas længe siden, jeg havde set filmen, til at jeg ikke længere kunne huske plottet, hvilket var godt – der er intet så fladt som en thriller, hvor man allerede kender handlingen.
Masser af beskidte kneb: Handlingen tager sit udspring i en trafikulykke, hvor lederen af Det Demokratiske Parti, kommer alvorligt til skade, ender i koma og senere hen dør. Allerede i timerne efter ulykken bryder en magtkamp ud internt i partiet. En kamp, hvor beskidte kneb tages i brug: Der lyves, plantes oplysninger hos pressen, stikkes dolke i rygge, og intet er helligt i kampen om, hvem der fremover skal indtage førerpositionen som partiets leder. I midten af det hele befinder journalisten, Ulrik Torp, sig, og han vikles hurtigt ind i et møgbeskidt spil, hvor også hans egen chef spiller en meget lidt flatterende rolle.
Jeg ”slugte” Kongekabale på en søndag, hvor jeg læste nærmest non stop fra morgen til aften, og hvor jeg vist nok var en smule fraværende i blikket, når børnene henvendte sig til mig. Der er intet mere fantastisk for en sand bognørd som at lade sig i den grad opsluge af en bog og dens univers. Det stiller dog krav til både handling, plot og sprog, for at jeg på den måde lader mig totalt indfange. Det pirrende ved Kongekabale er mest af alt, at romanen stiller skarpt på, at der måske (sandsynligvis, temmelig sikkert?!) foregår rigtig meget bag facaden på Christiansborg, som aldrig kommer til den almindelige danskers kendskab. At spillet om magten kræver ofre, og at der bruges beskidte og måske ulovlige kneb i kampen om enten at fastholde eller kapre magten.
Hold tungen lige i munden: At romanen er skrevet af en forfatter med et indgående kendskab til ”Christiansborg bag facaden”, gør blot handlingen endnu mere tankevækkende. Jeg kan meget varmt anbefale Kongekabale, og, hvis det på nogen måde er muligt, at læse den i ét stræk: I romanen optræder der ret mange personer, og det kræver, at man holder tungen lige i munden for at holde personerne ude fra hinanden og huske deres indbyrdes relationer. Der er et persongalleri i starten af romanen, hvor man kan gå tilbage og tjekke, hvem der er hvem. Dette er en hjælp, men det bryder samtidig det flow, som handlingen skaber, hvis man skal bladre tilbage for at orientere sig.
Kongekabale egner sig derfor, efter min mening, ikke til at fungere som ’godnatlæsning’ over en længere periode, hvor romanen læses i bidder på en halv time ad gangen. Kan man derimod få nogen til at passe børnene, lufte hunden og stå for aftensmaden, er her mulighed for at få en superspændende læseoplevelse!
Du skal læse Kongekabale, hvis du kan lide en gedigen politisk thriller skrevet af en forfatter med ’insiderviden’.
Niels Krause-Kjær
Kongekabale
235 sider
Lindhardt&Ringhof, 3. udgave, 1. oplag, 2019 (første gang udgivet i 2000)
No Comments