(Heldigvis!) meget mere end ”bare” en krimi…
Ved romanens begyndelse får man det umiddelbare indtryk, at her er tale om (endnu) en nordisk krimi: En pige er forsvundet, en forbrydelse sandsynligvis begået, og som læser sidder man med forventningen om, at dette bliver romanens omdrejningspunkt. Det gør det til dels også, men heldigvis, (fristes jeg til at skrive), viser Stina Jacksons debutroman sig efter kun et par sider at være så meget mere end den typiske krimi.
Romanens hovedpersoner: Her møder vi nemlig den ene af romanens to hovedpersoner, teenageren Meja, som er på vej i tog mod det nordlige Sverige. På vej mod endnu et nyt hjem og endnu én i rækken af moderens mange kærester. Endnu et stop på vejen i en rodløs tilværelse, hvor moderens psykiske sygdom har været altoverskyggende, og hvor Mejas ensomhed og sorg blot har været nogle af konsekvenserne. Mejas kamp for at frigøre sig fra moderens kvælende misbrug, psykiske sygdom og den kummerlige tilværelse, som er det eneste, moderen kan tilbyde Meja, fylder lige så meget i Sommermørke, som selve krimiplottet.
Romanens anden hovedperson er gymnasielæreren, Lelle, som er far til den forsvundne pige, som jeg nævnte i indledningen. Lelle er en forpint sjæl, der bruger de lyse sommernætter på at gennemtrawle området omkring den lille by, hvorfra datteren forsvandt for tre år siden. Alle andre i byen, også politiet, er stoppet med at lede efter Lelles datter, Lina. De har konstateret, at hun må være død, men Lelle drives af lige dele dårlig samvittighed over ikke at have kunnet beskytte datteren og en urokkelig tro på, at hun er i live derude et sted.
Handlingen optrappes: Meja forelsker sig i den jævnaldrende Carl-Johan og flytter kort efter ind på den øde beliggende gård, hvor Carl-Johan bor sammen med sine forældre og to ældre brødre. For Meja bliver dette en mulighed for flugt fra det liv med moderen, hun så desperat ønsker at undslippe. En mulighed for en frisk start og ikke mindst en tilværelse med masser af kærlighed fra Carl-Johan og hans familie. Dog må Meja samtidig acceptere en tilværelse, hvor omverden, staten og den moderne teknologi ses som en trussel, som Carl-Johans far forventer, at alle, der bor under hans tag, forsager. Meja får dog lov at fortsætte sin skolegang på byens gymnasium, og her flettes hendes skæbne sammen med Lelles, da han bliver hendes klasselærer og, som den eneste, ser Mejas ensomhed.
Da endnu en ung pige forsvinder sporløst i området, tager begivenhederne fart, og Lelles besættelse bliver om muligt endnu stærkere. Samtidig begynder den, i starten, så idylliske tilværelse hos Carl-Johans familie på gården at krakelere, og Meja opdager, at der måske er en pris at betale for kærligheden.
Personkarakteristikker og komposition: Karakteristikkerne af hovedpersonerne er virkeligt gode: Man fornemmer tydeligt både Lelle og Mejas smerte og desperation. Ydermere er de begge personer, der målrettet søger efter lindring og forløsning – dog er deres midler hertil meget forskellige.
Handlingen i Sommermørke er bygget op som konstante krydsklip mellem Lelles og Majas synsvinkler. Det skaber to parallelle handlingsforløb, som, til at starte med, er adskilte, men som knyttes mere og mere sammen, jo mere Meja og Lelle får med hinanden at gøre. Det skaber en oplevelse af, at tingene til slut går op i en højere enhed, og at det hele giver mening, hvilket skaber en velafrundet læseoplevelse.
Du skal læse Sommermørke, hvis du elsker den typiske nordiske krimi med et skarpt skåret plot, men også hvis du synes om socialrealisme og dybe personkarakteristikker. Her får du en ”2i1-oplevelse” – og endda én af de rigtig gode!
Stina Jackson
Sommermørke
304 sider
Gyldendal, 1. oplag, 2019
No Comments