Den ideelle amerikaner af Tom Buk-Swienty

Jacob Riis brugte fotografiapparatet som et revolutionerende ”våben” i kampen for sociale reformer og menneskeliggørelse af slummens fattige…

For nogle år siden faldt jeg over et eksemplar af bogen, How the Other Half Lives, som er skrevet af den danske journalist, Jacob Riis, der immigrerede fra Danmark til Amerika i 1870. Bogen dokumenterer gennem fotos og tekst de grufulde forhold, som New Yorks fattige levede under i byens ekstremt tæt befolkede slumkvarterer i sidste halvdel af 1800-tallet.

Bogen skal lige have en anbefaling med på vejen i denne sammenhæng. De gamle, slørede fotos gør med deres autentiske præg de beskrevne forhold meget nærværende. Og Jacob Riis’ beskrivelser, forfattet med datidens sprogbrug, der i nutiden kan virke tung og fremmedartet, underbygger førnævnte visuelle indtryk.

At jagte lykken i det forjættede land
Tom Buk-Swientys biografi om Jacob Riis, Den ideelle amerikaner, formidler historien om den unge Jacob Riis, der, på grund af sit knuste hjerte, forlod fødebyen Ribe og drog over havet til det forjættede Amerika. Håbet var at skabe et liv i velstand, som skulle gøre Jacob Riis i stand til at vinde sin elskede Elisabeth, der ellers meget kontant havde afvist hans frieri.

Begge dele lykkedes med tiden for Jacob Riis. Men først efter, at han havde hutlet sit gennem tilværelsen de første år i New York. En tid, hvor Jacob Riis levede i dyb fattigdom i byens slumkvarterer ligesom så mange andre af datidens immigranter, der var draget til Amerika med drømmen om, at de her kunne skabe sig en bedre tilværelse. En drøm, der desværre forvandlede sig til et mareridt for mange immigranter, som blot endte i endnu dybere armod end den, de forlod i deres respektive fædrelande.

Et indblik i datidens Amerika
For Jacob Riis lykkedes det både at arbejde sig ud af fattigdommen og vinde Elisabeth, og på den måde er biografien om ham både en stor kærlighedshistorie, men også en fortælling om ved et sammenfald af held, hårdt arbejde og tilfældige omstændigheder at bevæge sig fra fattigdom til samfundets top.

En historie, som man i store træk kender fra alle mulige andre sammenhænge. Langt mere interessant end Jacob Riis’ personlige historie, synes jeg derfor, er det indblik i datidens Amerika, som Tom Buk-Swienty formidler i Den ideelle amerikaner.

Bl.a. fortællingen om, hvordan det var immigranterne selv, der skabte myterne om det forjættede land, og om mulighederne for lynhurtig velstand. Simpelthen fordi, de var flove over at indrømme overfor de pårørende i hjemlandet, at forholdene i Amerika var langt fra det forventede. Paradoksalt nok fik disse beretninger blot endnu flere europæere til at drage mod Amerika for at prøve lykken.

Sociale reformer
Den ideelle amerikaner
beretter også om de reformationer af det amerikanske samfund, som Jacob Riis var med til at sætte i gang. Bl.a. ved hjælp af de skildringer af fattigdommen og elendigheden i New Yorks slum, som overklassen fik svært ved at vende det blinde øje til – både på grund af Jacob Riis’ dybdegående journalistiske formidling af forholdene, men også på grund af den fotodokumentation, som var blevet mulig med fotografiapparatet.

Gennem et nært venskab til New Yorks politipræfekt og senere præsident, Theodore Roosevelt, fik Jacob Riis også åbnet døre i forhold til den sag, som han brændte for, og som ofte havde karakter af en personlig besættelse: At komme elendigheden i slummen til livs.

Grundig research
Hvis du har læst andre af Tom Buk-Swientys bøger, så ved du, at han altid researcher overordentlig grundigt. Det samme er tilfældet her, og det bidrager til, at Den ideelle amerikaner er en fornøjelse at læse.

Tom Buk-Swienty kommer ud i så mange kroge af både Jacob Riis’ liv og af den udvandrerhistorie, som Jacob Riis var en del af, at man som læser føler sig ret så meget klogere efter at have læst Den ideelle amerikaner – både på mennesket Jacob Riis, men også på det amerikanske samfund i sidste halvdel af 1800-tallet.

Tom Buk-Swienty
Den ideelle amerikaner
485 sider (inkl. noter)
Gyldendal, 2. udgave, 3. oplag, 2005

You might also like

No Comments

Leave a Reply