Challenger: The Final Flight, Netflix

Serien giver os et indblik i en organisation, hvor man fornemmer, at der var helt andre værdier på spil end menneskeliv…

Året 1986 var ret så traumatiserende for mit dengang 11-årige jeg. Først eksploderede den amerikanske rumfærge, Challenger, og nogle måneder senere indtraf katastrofen på atomkraftværket i Tjernobyl. Sidstnævnte episode fyldte mig med angst. Angsten for, at hele min verden, som jeg kendte den, ville gå af lave. Angsten for, at jeg når som helst ville se den atomsky, som jeg troede, havde et håndgribeligt og fysisk udtryk, komme svævende indover det ellers så fredelige parcelhuskvarter, hvor jeg boede.

Rystende og foruroligende
Challenger-katastrofen fyldte mig med vantro og rokkede ved hele mit trygge verdensbillede simpelthen fordi, der var en lærer med ombord! Og dette faktum gjorde katastrofen nærværende for mig, fordi den involverede en person, som tilhørte en erhvervsgruppe, som jeg elskede og nærede blind tillid til. Jeg fandt det på alle måder rystende og foruroligende.

Alle de følelser, som jeg følte dengang, kom tilbage til mig, mens jeg så Challenger: The Final Flight. I miniserien følger vi de 7 astronauters træning, hører om deres forventninger til rumrejsen og oplever deres begejstrede, glædestrålende forventninger i tiden frem mod opsendelsen. Vi lærer dem at kende gennem interviews med deres pårørende, og vi hører om hver enkelts motivation for at indlade sig på den potentielt farefulde mission.

Sideløbende hermed møder vi flere både nuværende og tidligere medarbejdere hos NASA og hos Morton Thiokol, som var den virksomhed, der udviklede og producerede de såkaldte boosterraketter, som var nødvendige under affyringen af Challenger. Desværre viste det sig også, at det var en eksplosion i én af disse raketter, som resulterede i, at affyringen gik helt galt, hvorefter Challenger forulykkede, og alle 7 ombordværende astronauter omkom.

Det prestigefyldte rumprogram
Gennem interviewene med de tidligere medarbejdere hos Morton Thiokol bliver det tydeligt, at virksomheden længe havde vidst, at der var et problem med boosterraketterne. Et problem, som blev mere udtalt, jo koldere vejret var på affyringstidspunktet. Firmaets ingeniører frarådede derfor NASA at foretage opsendelsen af Challenger på grund af vejrforholdene den 28. januar 1986. Opsendelsen var dog allerede blevet udskudt flere gange, og rumprogrammet var yderst prestigefyldt og spillede bl.a. en rolle i koldkrigsforholdet til USA’s ærkefjende USSR. Toppen i NASA ville derfor ikke risikere endnu en udsættelse af opsendelsen af Challenger og valgte derfor at overhøre ingeniørernes advarsler.

Dette bidrager til seerens oplevelse af en organisation, hvor man fornemmer, at der var helt andre værdier på spil end menneskeliv. Dette understreges kun af, at en tidligere chef i NASA giver udtryk for, at han mener, han traf den rette beslutning på det givne tidspunkt. Og at han ville træffe præcis den samme beslutning i dag.

Et tidsbillede på 1980’erne
Challenger: The Final Flight præsenterer både et stykke amerikansk historie, men også et stykke verdenshistorie. Den giver et indblik i en æra, som nu er forbi, men som kan lære os en masse om de diskurser, der var fremherskende i USA og til dels i resten af verden i 1980’erne. Ydermere er det svært ikke at blive fascineret af fortællingen om det amerikanske rumprogram, fordi det også er fortællingen om én af de vildeste teknologiske bedrifter i menneskets historie.

Challenger: The Final Flight
Instruktører: Daniel Junge og Steven Leckart
1 sæson, 4 afsnit
Netflix, 2020



You might also like

No Comments

Leave a Reply